Strand

Badestranden må siges at være en af de væsentligste grunde til, at folk besøger Marielyst, Gedesby og Sakskøbing igen og igen – sommer efter sommer. Denne del af Falsters Østkyst udgør nogle af Danmarks bedste badestrande. Langs kysten findes en bred sandstrand med klitter og et dige, som fortsætter næsten til Gedser Odde.

Stranden er meget børnevenlig, og der er ikke langt til ishuse, toiletter m.m. Har du først dyppet tæerne i havvandet, kan du nærmest blive helt afhængig af det. Mellem diget og stranden er et bredt overdrev - fordiget - som går over i klitterne. Stranden er også et smukt syn en kold vinterdag.